Regler for optagelse
Oktober 2007, revideret august 2011
1. Ingen klasser kan omfatte mere end 20 elever.
2. Skolelederen indskriver alle elever.
3. Efter samtykke med forældrene indhentes nødvendige oplysninger om eleven.
4. Ved indskrivning på venteliste udfyldes indmeldelsesblanket, som underskrives af forældrene samt skoleleder. Barnet betragtes først optaget på venteliste, når der er betalt et indmeldelses- og administrationsgebyr på kr. 1000,- for det første barn (efter optagelse i forældrekredsen er efterfølgende søskende gratis).
5. I princippet optages eleverne efter venteliste. Man kan kun stå på venteliste til én klasse. Ancienniteten på ventelisten er bestemt af dato for modtagelse af indmeldelsesgebyret på de ovennævnte kr. 1000,-. Ved overflytning til året efter fratrækkes et år af ancienniteten.
6. Søskende til nuværende elever samt børn af ansatte har fortrinsret, hvis der etableres venteliste. Endvidere tilstræbes det, at der er en ligelig kønsfordeling i klasserne.
7. Der foregår indskrivning og optagelse af elever hele året. Dog optages der ikke nye elever i 9. klasse efter 5. september.
8. Elever som ønsker optagelse på Møn Friskole indkaldes til møde sammen med deres forældre. Mødet afholdes i samarbejde med skoleleder og klasselærer.
Dette gælder ikke for indskrivning til børnehaveklassen.
9. Ved optagelse på Møn Friskole er der en gensidig prøvetid på 3 uger.
Efter 3 ugers prøvetid modtager forældrene en besked fra skoleleder eller klasselærer hvor skolen byder eleven velkommen, såfremt der ikke er bemærkninger fra klasselæreren. Dette gælder ikke for indskrivning til børnehaveklassen.